Om det vi vil vælges for

Grundstoffet i vores arbejde er klassisk markedsanalyse, dvs. at kortlægge målgruppers holdninger og adfærd. Men vi mener, at markedsanalyse i alt for mange tilfælde kun bruges til at beskrive og forklare – vi insisterer på, at markedsanalyse også skal bruges til at træffe gode beslutninger og skabe handling.

Derfor arbejder vi ud fra to grundlæggende principper, og vi ønsker at vores kunder vælger at samarbejde med os netop på grund af disse principper: 
 
1. Vores kunder er ”håndholdte” 
Vi betjener vores kunder med en af vores tre partnere i alle faser af et projekt. Dermed investeres den tungeste erfaring i såvel de lavpraktiske som de højtflyvende opgaver, og derpå hviler hele vores forretningskoncept: erfaring i alle led. 
 
  2. Vores rapporter udgør et beslutningsgrundlag 
Vi rapporterer vores projekter i form af rapporter, som er veldokumenterede og handlingsorienterede. Vi kalder vores rapporter for beslutningsgrundlag, fordi vi laver dem med det specifikke formål, at de skal vejlede vores kunder i at træffe den gode beslutning.
(+45) 42 36 10 00     |     info@inzights.dk     |     Værkstedet; Finsensvej 78      |     2000 Frederiksberg